Andre shopper disse
Populære Greb i Antikke Farver
Let customers speak for us
Antikke skuffegreb med smukke detaljer
Flere af de antikke greb, du finder her på siden, rummer mange skønne detaljer. Størstedelen af grebene i sortimentet har det tilfælles, at de er fremstillet af zink eller aluminium og er designet i antikke farver såsom grå, brun, messing og bronze.
De to brands Habo og Furnipart er nogle af dem, som står bag de fine antikke messinggreb i vores sortiment. De har blandt andet specialiseret sig i at fremstille antikke greb og knopper, som skiller sig ud fra mængden. Ved nogle af de antikke greb finder du forskellige mønstre, som gør grebene helt specielle og iøjefaldende.
Få historien bragt ind i indretningen
Når man nævner ordet ”antik”, så flyver tankerne straks hen på gamle samleobjekter og flotte, æstetiske samt unikke egenskaber og sjældenheder. Antikke møbler og boliginteriør kan rumme en helt særlig historie og det samme gør sig gældende ved antikke greb.
Et topmoderne møbel kan med gammeldags greb få et helt nyt look. Så har du købt en ny kommode, så overvej at skifte de originale greb ud med nogle antikke af slagsen her fra shoppen. Derved skaber du en helt ny kommode med dit eget særpræg i form af de antikke greb - så finder du ikke noget lignende i andre hjem.
Inspiration til projekter med antikke greb
Har du hovedkulds forelsket dig i de skønne antikke greb her på siden? Men er du i tvivl om hvorvidt du skal bruge dem i indretningen? Så læs med herunder, hvor vi kommer med vores bedste bud:
- Står du overfor en kommende sommerhusrenovering og ønsker du at skabe en romantisk indretning? Så kan du med fordel suse afsted på de forskellige loppemarkeder og gøre et godt kup. Her kan du friske møblerne op med gammeldags greb og på den måde bibeholde deres antikke look, så du får noget historie ind i indretningen.
- Eller måske er du flyttet ind i et nyrenoveret hus og ønsker mere charme og sjæl? Så kan du udskifte de industrielle greb med nogle antikke greb, som vil skabe noget unikt i indretningen. Vær ikke bange for at blande det antikke med det moderne, som vil skabe en smuk kontrast i indretningen.
- Har du overtaget et gammelt møbel i arv? Giv møblet nyt liv med nye antikke greb og nyd synet og minderne hver dag.
Med til alle vores antikke greb hører naturligvis skruer til montering, så du hurtigt kan komme i gang med gør-det-selv-projektet. Bestil dine nye antikke greb allerede i dag og få leveret dem til din adresse indenfor blot få hverdage.